Tænk klogere - opnå mere overskud og lethed...

Velkommen til min side...

Jeg er optaget af:

  • Hvorfor så mange mennesker i alle aldre oplever længerevarende mistrivsel
  • Hvorfor vi fortsat oplever stress og mistrivsel, når vi tages ud af den sammenhæng, som stresser os
  • Hvordan vores måde at håndtere vores tanker på har betydning for vores trivsel
  • Hvorfor vi bruger mere tid på negative tanker end på positive eller neutrale tanker
  • Hvordan vi skaber lige præcis det studie-, arbejds- og privatliv, som passer til os

Derfor har jeg igennem mange år tilegnet mig viden og erfaringer og kan gennem konkrete øvelser og værktøjer, der virker, hjælpe dig til mere trivsel i hverdagen.

Et forløb hos mig er for dig:

Der oplever mistrivsel og fx har stresssymptomer, angst eller modløshed

Der er sygemeldt med stress og skal vende tilbage til arbejdet

Der ofte fanges i en bekymringsspiral, som påvirker din trivsel



Mere info...


Den metakognitive metode

Min tilgang er med afsæt i den metakognitive metode, hvor vi går på jagt i vores måde at tænke på. 

Det betyder, at vi ikke interesserer os så meget for HVAD vi tænker, men HVORDAN vi tænker. 

Vi vil i samtalerne være optaget af lægge mærke til tankeprocesser og uhensigtsmæssige tankevaner, og gennem øvelser erfare at en anden måde at håndtere ens tanker på vil skabe mere overskud og energi.

Den metakognitive metode er en nyere tilgang til psykisk mistrivsel udviklet af psykolog og professor Adrian Wells. Hans forskning peger på, at det ikke er selve indholdet i vores tanker, der skaber mistrivsel, men derimod den tid og opmærksomhed vi giver vores negative tanker.

Du vil til samtalerne møde flere illustrationer og små tegninger, som fungere som metaforer, der understøtter forståelse og overblik.

Da jeg har flere års erfaringer med undervisning, vejledning, sparring, coaching, stresscoaching og et levet liv med bump på vejen, vil du også mærke MIG som menneske i samværet med dig.

 Priser


Enkeltsamtaler (60 min)                                  950 kr 

Samtaleforløb a 6 gange                              5000 kr


Alle forløb kan starte med en kort afklarende samtale på 20-30 minutter uden beregning.

Samtaleforløbet med 6 gange skal holdes indenfor 12 måneder.

Kurser i grafisk facilitering og illustrationer

Under navnet RUNAS.STREG afholder jeg kurser i grafisk facilitering, hvor jeg kommer ud i jeres virksomhed og underviser jer i blive mere visuelle i jeres formidling til samtaler, møder, workshops mv.

Derudover:

-Laver jeg desuden illustrationer på bestilling.

-Sælger forskellige illustrationer i form af postkort og små kort i hand-out-størrelse. 

-RUNAS.STREG laver også unikke og skøre familieportrætter, som er populære til bryllupper, barnedåb, fødselsdage mv.

Kontakt mig for priser og skræddersyede undervisningsdage.

Følg eventuelt med på Instagram eller Facebook under navnet RUNAS.STREG




Om mig

Mit navn er Runa Kunø Thastum og jeg er certificeret lifecoach, certificeret stresscoach, certificeret metakognitiv stresscoach og certificeret metakognitiv terapeut.

Oprindeligt er jeg uddannet lærer og har flere års erfaring fra undervisning af børn, unge og voksne. De seneste 15 år har jeg arbejdet med mennesker, der er udfordret af fysisk sygdom, stress, angst, lavt selvværd, depression og andre former for belastninger, der fører til mistrivsel, manglende overskud og følelsen af ikke længere være nærværende og herre over eget liv.

Jeg arbejder til dagligt ved et Jobcenter, hvor jeg er konsulent og samarbejder med sygemeldte og virksomheder omkring tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter sygdom.

Med mig som din samtalepartner, vil du møde et menneske, der er nærværende og lyttende. Du vil møde både nænsomhed samt små skub og ikke mindst helt konkrete opgaver, som du skal arbejde med mellem sessionerne.

Som menneske er jeg optaget af at leve det gode liv hver dag med både det sure og det søde, men vigtigst af alt, at vi tager vores liv alvorligt og ikke blot overlever, - men rent faktisk LEVER.

Jeg har ligeledes i 7 år haft en lille virksomhed RUNAS.STREG, hvor jeg underviser i grafisk facilitering. 

Nu "udvider" jeg til RUNAS TANKE STREG med individuelle samtaleforløb, der handler om tanketræning.


Praktisk info 

Samtaler foregår på Læssøegade 17 i Silkeborg

Samtalerne foregår som udgangspunkt fysisk, men når vi er godt i gang med forløbet, kan vi eventuelt aftale online og telefonisk

Inden opstart af forløb er det muligt med en kort afklarende samtale(20-30 minutter)

Det er vigtigt, at du er indstillet på at træne øvelserne mellem vores samtaler


Hvad kan man få ud af et forløb:

"Forløbet med tanketræning har givet mig nye måder at møde og håndtere mine tanker på, så de ikke tager unødigt meget plads i hverdagen. Jeg har fået værktøjer, der hjælper mig til at skifte fokus, finde ro og bevare overblikket, selv når der er meget på spil. Øvelserne har været effektive og har givet mig flere øjeblikke, hvor jeg tydeligt kunne mærke en positiv forskel i min tankegang. Forløbet var klar og inspirerende, og stemningen tryg og motiverende. Jeg står tilbage med en følelse af at have mere kontrol over min reaktion på tanker og bedre mulighed for at bruge min energi på det, der betyder mest for mig". 
Kvinde 27 år

"Jeg er blevet bedre til at kontrollere(eller netop slippe kontrollen over) mine tanker, når de kører rundt i mit hoved. 
Jeg har oplevet stor forandring hos mig selv og stoler meget mere på mig selv i pressede situationer. 
Jeg har fået mere gå på mod og ved, at det ikke er tanken der skal stoppe mig i, hvad jeg kan og ikke kan. Det har været nogle gode øvelser, som har gjort det lettere for mig at skifte min opmærksomhed og mit fokus hen på noget andet."
Pige 16 år

"Bekymringstanker, særligt de arbejdsrelaterede, fyldte mere og mere. Efter en stress-sygemelding startede jeg i et forløb hos Runa, hvor jeg lærte at bruge en række værktøjer, som har vist mig i at aflede eller slippe tankemylderet i tide. Det er overraskende, hvor lidt der egentligt skal til for at træne hjernen i at skifte fokus. Med Runas guidning og grafiske visualiseringer, er jeg nu hjulpet på vej ind i en ny hverdag, hvor det er mig, der har kontrollen over, hvilke tanker og bekymringer, der skal fylde og ikke fylde. Det burde alle jo opleve at lære, så den varmeste anbefaling herfra."




Bestil en session

Hvis du er interesseret i at høre mere eller finde ud af, om jeg kunne være en god sparringspartner, så kontakt mig endelig.

Runa Kunø Thastum

Adresse: Læssøegade 17, 8600 Silkeborg
Email: runakuno@hotmail.com
Telefon: +45 40722896